Danmark i EF

I boksen herunder finder du links til materialer fra folkeafstemningen i 1972.

Hvad stemte vi om?

Den 2. oktober 1972 stemte et flertal af danskerne ja til Danmarks optagelse i EF. Danmark blev derfor medlem af EF den 1. januar 1973.

Danmark tiltrådte ved optagelsen tre traktater:

• EØF-traktaten
• Euratom-traktaten
• Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab

EØF-traktaten var den vigtigste af de tre traktater. Den sigtede bl.a. på at udvikle et fælles marked for industrivarer samt en fælles landbrugspolitik for EF’s medlemslande. Traktaten indeholdt desuden bestemmelser om oprettelsen af en fælles toldunion, handelspolitik, transportpolitik og konkurrencepolitik m.v.

Endelig rummede EØF-traktaten også en mere politisk målsætning om at udvikle en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk.

Debatten

I foråret 1971 blev det besluttet at sende spørgsmålet om Danmarks optagelse i EF til folkeafstemning. Afstemningen fandt sted efter en lang, ophedet debat mellem tilhængere og modstandere.

Ja-siden blev anført af statsminister Jens Otto Krag og omfattede Socialdemokratiet, De Radikale, Venstre og De Konservative samt store dele af erhvervslivet og fagbevægelsen. De lagde vægt på, at et nej ville have negative konsekvenser for betalingsbalancen og ikke mindst landbrugseksporten.

Heroverfor stod EF-modstanden repræsenteret ved partierne på den yderste venstrefløj, Retsforbundet og den nye organisation ”Folkebevægelsen mod EF” samt en gruppe af yngre socialdemokratiske MF’ere. Denne gruppe advarede om, at EF ville udvikle sig til en politisk union. Et andet ofte brugt argument fra nej-fløjen var, at EF var et liberalt og kapitalistisk projekt.

Resultatet

Den 2. oktober 1972 mødte de danske vælgere talstærkt frem ved stemmeurnerne. Valgdeltagelsen blev på hele 90,1 %, og dommen var klar. Trods Norges nej en uge tidligere stemte 63,4 % af danskerne ja til dansk medlemskab af EF, mens 36,6 % af vælgerne hellere havde set Danmark uden for.